Gulve

Trægulve giver robuste, naturlige og behagelige overflader. De skaber rene linjer, ro og rummelighed. Tømrer- & Snedkerfirmaet Kurt Olsen A/S ved, at et smukt trægulv giver huset sjæl.

Træ er virksomhedens foretrukne materiale. Det er smukt, duftende og holdbart, og det vil altid være muligt at finde et trægulv, der passer til jeres hjem.

Skal det være rustikt eller klassisk? Massivt fyrretræsgulv, lamelparket i ask eller skibsplanker i teak? Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Fjordal

Stort sortiment i kvalitetstrægulve

FJORDAL varemærket blev lanceret i 1998, og er i dag blandt Danmarks førende inden for kvalitetstrægulv.

Råmaterialerne til FJORDAL-produkterne finder vi overalt i verden, hvor de bedste og mest spændende træsorter bliver udvalgt. Med rødder i de skandinaviske traditioner for rene linier i design og solidt håndværk, arbejder vi bevidst på at skaffe trægulve, der er smukke, men også slidstærke.
Et par gode råd
Inden du går ud og investerer i et trægulv, bør du gøre dig klar, hvad gulvet skal holde til.

Til et stærkt gulv til f.eks. husets entré, køkkenalrum eller spisestue, bør du vælge træsorter som eg, ask, bøg og merbau, der hører til de hårdeføre trægulve.

Til et blødere og billigere gulv, som f.eks. et fyrretræsgulv kan fint vælges til et mindre trafikeret rum, såsom et soveværelse.

Hørning Parket

Planker og Parket

Hørning producerer et bredt sortiment af massive parket- og plankegulve. Ud over gulve produceres lister, trappetrin og tilbehør.

Virksomheden indgår i Suhr Industries sammen med Vima Lister, SA Vinduer, lifa Design, B.E. Profiler og Tip Top International. Suhr Industries er en del af Suhr Equity/Suhr Group, der i forvejen ejer virksomheder indenfor træ- og byggebranchen. I kraft af et højt kvalitetsniveau og en høj servicegrad hører virksomheden til de største i Skandinavien.

I en verden præget af standardiserede produkter har Hørning det privilegium at levere gulve, der ofte er skræddersyede til kundernes individuelle ønsker. Hørning gulve kan fremstilles og sammensættes i et uendeligt antal variationer. Vort mål er at videregive glæden ved at anvende unikke og personlige løsninger – dette opnås kun med fuld fokus på vore nøgleord: Kvalitet, fleksibilitet og service.

Det lokale miljø

Hørning Parket Fabrik arbejder løbende på at reducere miljøpåvirkningerne i form af affald, emission og støj. Virksomheden har et formaliseret samarbejde med myndighederne vedrørende disse påvirkninger af omgivelserne.

Ved valg af træleverandører lægges stor vægt på at leverandøren er seriøs i forhold til miljøspørgsmål. Derfor prioriterer vi firmaer som bruger og aktivt fremmer leverancer fra bæredygtigt skovbrug.

Moland Gulve

Moland gulve

Moland gulve møder du overalt. I store boligbyggerier, erhvervsbyggerier, forretninger, kulturhuse, institutioner og ikke mindst i private boliger. Kig dig omkring hos naboerne. Der er sikkert en eller flere, der har et Moland gulv.

Sortimentet er bredt, meget bredt og i konstant udvikling. Vi følger hele tiden trenden på boligområdet og de nyeste udviklinger inden for teknik og overfladebehandlinger.

Læg dit nye gulv nemt og hurtigt

Et af vore nye produkter er Molaloc, en ny type trægulv i lamelparket. Det lægges hurtigere end noget andet parketgulv.

Gulvet skal ikke limes, og selve samlingen foregår med et låsesystem i fer og not, hvor de enkelte brædder blot vippes på plads.

Dag til dag levering

Få tilsendt en prøve på trægulve, og benyt muligheden for at se og føle produktet – før du træffer dit valg af gulvbelægning.

Alle bestillinger der modtages hos Moland inden middag – og i praksis også lidt senere – er leveret over hele landet næste dag.

PA Gulve

Bredt sortiment af gulve

Alle PA-gulve produceres på det traditionsrige danske savværk beliggende nær Faaborg på Fyn.
PA Savværk har leveret træ til danskerne siden 1885 og rangerer i dag blandt landets førende træleverandører.

Savværket er et af landets ældste af sin slags. Og netop traditionen for det gode håndværk og
lidenskaben for træ borger ikke alene for kvaliteten, men også for stabiliteten.

Vores brede sortiment i massive gulve inkluderer mange forskelige trætyper – såsom
Eg, Ask, Douglas, Pitch Pine og Lærk. Derudover har vi også mulighed for at levere gulve
i de mest eksotiske afrikanske træsorter som f. eks. Zebrano og Wenge.

Som noget helt unikt er vores massive plankegulve produceret af dansk træ, og træet hentes
udelukkende fra bæredygtige danske skove.

Vi kan som de eneste i Danmark tilbyde FSC-certificerede massive plankegulve.

Find mere information på vores hjemmeside.
Find mere information på www.plankegulv.com.
Besøg vores showroom. Besøg vores showroom.
Download vores brochure. Download vores brochure.

Wiking Gulve

Plankegulv i højeste kvalitet

Wiking Gulve er plankegulve af højeste kvalitet – skabt i en omhyggelig værdi-kæde fra udvælgelse af skovområder og de enkelte træer til forarbejdning og produktion.

Hos Wiking Gulve lægger vi vægt på det gode hånd­værk. Vi har eget savværk og produktion, hvor vi kombinerer tradition og erfaring med moderne viden og tek-nologi. Resultatet er smukke og stærke plankegulve, der er beregnet til at bruge til både hverdag og fest.

Håndplukket træ

Der er stor forskel på skovens træer. Derfor gør vi et stort nummer ud af at vælge de rigtige skovområder, og vi er selv med ude og finde og afmærke de træstammer, der egner sig bedst til plankegulve. Kun ved at håndplukke hver enkelt stamme kan vi sikre den optimale kvalitet i det færdige produkt.

At arbejde med træ handler også om respekt for naturen. Vi samarbejder udelukkende med seriøse skovbrug, der lever op til gældende regler for miljø og genplanting.

Respekten for træet går igen i hele vores behandling af træet – fra opsavning og tørring på vores eget savværk til selve produktionen på fabrikken i Jebjerg nord for Skive. At fremstille plankegulve er et håndværk, og vi bygger hele processen på årelang erfaring og tradition kombineret med den nyeste viden og teknologi.

Dit tømrerfirma i Vejle

Skal I have foretaget tilbygninger til huset? Skal I have lavet en garage? Så kan I kontakte os for at få et uforpligtende tilbud. Vi kan komme ud og kigge på opgaven sammen med jer, hvor vi snakker om jeres ønsker til tilbygningen, og vi finder ud af hvilken løsning, der er bedst for jer.

Kom i kontakt med os

Copyright © Kurt Olsen A/S